Rubjerg Knude ligger langs Hærvejen i Nordvestjylland

Vi anbefaler | Nordvestjylland

Photo: VisitHirtshals

Med mere end 500 kilometer vandrerrute er der både natur og kilometer nok for enhver smag. Vi har her samlet nogle af de mange skønne etaper under temaer for at hjælpe dig med inspiration og overblik.

I vildmarken

 

To dage i vildmarken og på kystskrænterne på Hærvejen mellem Blokhus og Fjerritslev.

Hvis du gerne vil gå endnu længere kan vi foreslå dig at forlænge turen med strækningen mellem Hirtshals og Blokhus, hvor du kan vandre to-tre dage ad Hærvejen og vandreruten Nordsøstien i det kystnære vestkystlandskab.

 

I vildmarken og på kystskrænterne

Etape 1 (Blokhus - Tranum): 18 km. 

Etape 2 (Tranum - Fjerritslev): 21 km

En tur der bringer dig gennem heder, smukke plantager, vandreture på kystskrænter og gennem urskovsagtige naturperler som Fosdalen og Nøddedalen. Glæd dig til Hærvejen ved havet i Nordvestjylland. Kan du godt lide at vandre på trampestier, så er det her du skal hen.

 

Kunst og kunsthåndværkere

 

Nogle af os elsker at besøge kunsthåndværkere. Hører du også til dem der elsker at finde inspiration ved at se kunst og besøge kreative håndværkere så glæd dig til en vandretur, der kombinerer vild natur, dejlige badebyer med smukt kunsthåndværk. Og skal der fuld gas på så er det jo muligt både at overnatte på badehotel på vejen og i shelter i vildmarken. 

Glæd dig til inspirerende kunst og kunsthåndværkere

Etape 1: Ved stranden (Hirtshals - Lønstrup) (18 km)

Etape 2: Mellem kloster og knude (Lønstrup - Thise) (27 km)

Etape 3: I kystbaglandet (Thise - Blokhus) (21 km) (forlæng evt. turen få km mod  til Slettestrand)

I badebyerne Blokhus og Lønstrup er der mange kunsthåndværkere. Hvis du gerne vil forlænge turen et par dage så tag de underskønne etaper 4 og 5 mod Tranum og Fjerritslev, hvor du kan besøge Galleri Lien i Slettestrand som bliver kaldt Nordjyllands Louisiana.

Etape 4: I vildmarken (Blokhus - Tranum) (18 km)

Etape 5: På kystskrænterne (Tranum - Fjerritslev) (21 km)

Badehoteller

 

Der er nu noget helt enkelt og  meget romantisk ved badehoteller. Trænger du til at komme langt væk fra det hele og samtidig opleve noget helt særligt, så kig på 'Hærvejen ved havet' og de mange badehoteller langs nordvestkysten.

Hærvejen ved havet

Skal det være lidt eksklusivt, så sov på badehoteller langs Hærvejen fra havnebyen Hirtshals til muslingebyen Løgstør ved Limfjorden.

Etape 1: Ved stranden (Hirtshals - Lønstrup) (18 km)

Etape 2: Mellem kloster og knude (Lønstrup - Thise) (27 km)

Etape 3: I kystbaglandet (Thise - Blokhus) (21 km) (forlæng evt. turen få km mod  til Slettestrand)

Etape 4: I vildmarken (Blokhus - Tranum) (18 km)

Etape 5: På kystskrænterne (Tranum - Fjerritslev) (21 km)

Etape 6: mellem hav og fjord /Fjerritslev - Løgstør) (19 km)

Følg os:

Useful links

Hærvej © 2024
English